Sejrsvej 101
6300 Gråsten Vis på kort

215 DKK + gebyr

4,7

49 anmeldelser

Bestil her Bestil her

Menu

Til DinnerDays tilbyder Benniksgaard nedenstående menu. 

Dertil kan du tilkøbe en vinmenu, som fuldender smagsoplevelsen.   

Forret
Vitello tonnato

Hovedret
Majskylling med sennepssauce, kartofler og grønt

Dessert
Brownie med vaniljeis

Pris 215 kr. pr. person 
(Menuprisen og evt. tilkøb tillægges et gebyr) 
 

Tilkøb 
Vinmenu: 225 kr. pr. person


OBS 
Menuen til DinnerDays er fast, medmindre andet er oplyst. Skal der tages særlige hensyn til allergener, intolerance og særlige ønsker, skal du sørge for at kontakte restauranten for at høre, om dette kan imødekommes, inden du køber billetter. 
 
* I tilfælde af skærpede restriktioner fra myndighederne, som forhindrer afholdelsen af DinnerDays, bliver dine billetter naturligvis refunderet.  


Om Benniksgaard Hotel Restaurant

Ikke langt fra Gråsten og den tyske grænse ligger en sand perle. Benniksgaard Hotel er navnet, og de smukke omgivelser i tæt pagt med naturen på Flensborg-egnen. Udover dejlige og bløde senge at sove i, har Benniksgaard også en restaurant eller to, som er dedikeret til det Sønderjyske køkken.

 

Fra historisk landbrug til Hotel

Med Mads Friis ved roret har Benniksgaard løbende udviklet sig i retning mod målet om at danne rammen om skønne, afslappende oplevelser i den sønderjyske natur. I 1997 blev markbruget omdannet til golfbaner, og i 2000 kom de første 11 hotelværelser til, da den gamle stald blev bygget om. Samtlige bygninger har gennemgået en omfattende renovering og står i dag knivskarpt – dog med respekt for det oprindelige hus. Stilen er rustik med fritlagte bjælker, og de lyse farver skaber en let og indbydende stemning. Den gamle vognport og kornmagasinet er bygget om til restaurant, og selve kornkamrene er her. Den gamle hønsestald er blevet til Restaurant Pejsestuen.

 

Egen gårdbutik

Det nære er yderst aktuelt i øjeblikket, og vi sætter stor pris på at handle lokalt, få en god snak og rådgivning med i købet og støtte nærmiljøet omkring der, hvor vi bor. I 2016 fik Benniksgaard også sin egen lokale gårdbutik, der i samarbejde med hotellets to restauranter byder på traditionelle sønderjyske madoplevelser.

 

Mad over åben ild og masser af musik

I restauranten tilbereder kokkene aftenens menu af årstidens bedste råvarer. Kødet bliver som oftest grillet over den åbne ild i pejsen eller på den udendørs grill. Derudover er der stor tradition for at kombinere maden med musik. Det kan være både jazz, folkemusik, blues og klassisk. Maden på Benniksgaard tager udgangspunkt i de gamle madtraditioner. Her kræser de for detaljen, når de med inspiration fra det Sønderjyske køkken og med ingredienser fra de lokale gårdbutikker og producenter gør deres allerbedste for at forkæle dig- med Benniksgaards egen fortolkning af det Sønderjyske landkøkken.

 

På Benniksgaard Hotel kan du spise i enten Pejsestuen eller i Panorama Restauranten.

luk

#dinnerdays