Amagerstrandvej 102
2300 København S Vis på kort

215 DKK + gebyr

4,9

2231 anmeldelser

Bestil her Bestil her

Menu

Til DinnerDays tilbyder Restaurant Couloir følgende menu.  

Du kan også tilkøbe en lækker vinmenu, som fuldender smagsoplevelsen.   

Menu

Forret 
Tuntatar toppet med estragonmayo, citronperler, friske urter og hertil friskbagt brød

Hovedret 
Langtidsstegt kalvecuvette med grillet broccoli asparges, pommes fondant og rødvinssky - toppet med sprøde blå chips

Dessert 
Creme brulé serveret med friske hindbær, frysetørrede hindbær og vaniljeis

***

Vegetarmenu

Forret 
Rødbede carpaccio, græskarkerner og friske urter

Hovedret 
Bagt knoldselleri med grillet broccoli asparges, pommes fondant og rødvinssky - toppet med sprøde blå chips

Dessert 
Creme brulé serveret med friske hindbær, frysetørrede hindbær og vaniljeis

Pris 215 kr. pr. person 
(Menuprisen og evt. tilkøb tillægges et gebyr) 

 

Tilkøb 
Vinmenu
190 kr. pr. person

 
OBS 
Menuen til DinnerDays er fast, medmindre andet er oplyst. Skal der tages særlige hensyn til allergener, intolerance og særlige ønsker, skal du sørge for at kontakte restauranten for at høre, om dette kan imødekommes, inden du køber billetter. 
 
* I tilfælde af skærpede restriktioner fra myndighederne, som forhindrer afholdelsen af DinnerDays, bliver dine billetter naturligvis refunderet.  


Om Couloir

Med en fortrinlig udsigt over stranden og det smukke Øresund, ved krydset mellem Øresundsvej og Amager Strandvej, finder du Couloir. Couloir er et spisested med ambitioner placeret i bunden af strandens flotteste bygning, Øresund Tower. Her kan du se frem til en hyggelig aften med god mad af årstidens råvarer.

Fra alpernes adrenalin-sus til Amagers bølgebrus

Couloir startede sin rejse i de franske alper tilbage i 2006, hvor de for første gang slog dørene op til hvad der dengang var en bar. Et par år senere fortsatte rejsen til amagerstrand, hvor man ville give stemningen fra de franske alper frit løb på den smukke københavnske kyststrækning. 

I 2011 overtog Anders Vang og Kasper Nielsen tøjlerne og den dag i dag, er det stadig de to gutter, der er drivkraften bag Couloir. Efter et par succesfulde år ved vandet flyttede de i 2014/15 til deres nye smukke lokaler i bunden af det luksuriøse Ørsund Tower på den spektakulære kyststrækning, hvor de befinder sig den dag i dag.

En god oplevelse

På Restaurant Couloir ønsker ejerne, Anders og Kasper, og deres team at give jer en god oplevelse med alt, hvad dertil hører: Høflig betjening, veltilberedt mad og vin af høj kvalitet til fornuftige priser og en usammenlignelig udsigt over Amager Strandpark.

For Anders og Kasper er det at drive et spisested ikke bare et arbejde, men derimod en passion og en drøm, som de forfølger hver dag. Deres drøm er at være det foretrukne spisested for rigtig mange mennesker på Amager, og det vil de blive ved at servere god mad til fornuftige priser – naturligvis kreeret og serveret af gode, glade medarbejdere.

Lækker mad dagen lang

Er du morgensulten? Har du lyst til noget lækkert? Skal det gå stærkt? Vil du have lidt til den søde tand? Er børnene sultne? Så er Restaurant Couloir stedet for dig. De tager varmt i mod dig, kæresten, vennerne, familien, børnene og kollegaerne hver dag fra 10.00-22.00, så kig forbi næste gang, du er sulten. 

luk

#dinnerdays