Næsten udsolgt
Udsolgt
Kompasset

5,6

1175 anmeldelser

Kompasset

Nyhavn 65
1051 København K Vis på kort

440 DKK + gebyr

Bestil her Bestil her

Kompasset

Kom indenfor hos Kompasset, der serverer en udsøgt 5-retters gourmetmiddag, når Nyhavns lys glimter ved aftentid.

Til DinnerDays tilbyder Kompasset følgende menu:

1. servering
Friteret østers med svampecreme og tapiokachips

2. servering
Surdejsfocaccia med musling, kartoffel og dild

3. servering
Squash med havesyre og fermenterede svampe

4. servering
Rådyr med rødbede, kirsebær og peber

5. servering
Æbler med citronverbena, hvid chokolade og havrekiks
 

Pris 440 kr. pr. person
(Menuprisen og evt. tilkøb tillægges et gebyr)
 

Tilkøb
Ost med kompot og knækbrød
100 kr.

Vinmenu
425 kr.

Tilkøb af et glas champagne
110 kr.


OBS
Menuen til DinnerDays er fast, medmindre andet er oplyst. Skal der tages særlige hensyn til allergener, intolerance og særlige ønsker, skal du sørge for at kontakte restauranten for at høre, om dette kan imødekommes, inden du køber billetter.

* I tilfælde af skærpede restriktioner fra myndighederne, som forhindrer afholdelsen af DinnerDays, bliver dine billetter naturligvis refunderet.

** Billedet er delt af restauranten, men er ikke nødvendigvis et billede af menuen til DinnerDays.v


Om Kompasset

Mellem Nyhavns farverige bygninger, bølgeskvulp og smukke både ligger Restaurant Kompasset. Her hyldes vegetarkøkkenet og de grønne, økologiske råvarer. Kom indenfor i de smukke lokaler ved Kompasset, hvor gastronomien bare spiller.
 

Vejviser indenfor velsmag

Nyhavn er kendt for sit pulserende liv, og den charmerende adresse er et attraktivt udflugtsmål for både turister og københavnere. Denne destination er kultur serveret i sin reneste form. Hver en bygning, hver en båd og hvert et hjørne gemmer på en historie, der er lige så farverig som de huse, der spejler sig i vandoverfladen.

Netop denne restaurants lokaler har før i tiden huset både sejl-, flag- og kompasmagere. Derfor var det nærliggende at opkalde restauranten efter det. På den måde fik Kompasset sit navn og har siden opstarten vist, hvordan man navigerer i god smag og finder vejen til maven.
 

Fra smørrebrød til 6-retters fine dining

Restauranten har indtil december 2021 været en prisvindende smørrebrøds-restaurant, der kun var åbent i dagtimerne. Men med en ny køkkenchef ved roret, har restauranten omlagt konceptet fuldstændigt. Nu bliver gæsterne inviteret indenfor til gourmetmiddag, når Nyhavns lys glimter ved aftentid.

Her kan du vælge mellem en fastlagt menu på enten 4 eller 6 retter, der er nøje udvalgt efter sæsonens friske råvarer fra lokalområdet. Menuen skifter derfor også jævnligt efter sæsonens rytme, så du løbende kan se frem til nye smagsoplevelser.

Selvom vi befinder os i Nyhavn, er priserne yderst rimelige, og du får masser af smag for skillingen. 
 

Vegetarisk køkken i særklasse

Du kan vælge mellem en vegetarisk og en almindelig menu. Men ved Kompasset kommer du ikke udenom det grønne køkken, som generelt er i fokus. Alle serveringer er nemlig først og fremmest tænkt som vegetariske, hvor kødet bagefter er tilføjet. Det står i modsætning til det traditionelle køkken, hvor kødet er i fokus.

Forklaringen bag er simpel: det grønne køkken er fuld af variation, smag og kraft, og bør derfor ikke tænkes som supplement. I øjeblikket tilbyder Kompasset eksempelvis retter som kartoffelmos med æggeblomme, vesterhavsost og karsetyper. En ret, som selv den største kødspiser ville smile veltilfreds over. 
 

En Tholstrup-restaurant med stort format

Bag Kompasset står restauratørfamilien Tholstrup, som i alt ejer hele ni forskellige restauranter i København. 
Lokalerne er indrettet i en stilfuld kombination af nyt og gammelt. Øjnene spotter hurtigt det stukklædte loft, der står flot til de moderne stole og de mange spejle på væggene. Atmosfæren er hyggelig og personalet nærværende, samtidig med at de leverer en professionel og detaljeorienteret service.

Tholstrups ni restauranter kan alle karakteriseres ved deres passion for god kvalitet, kærligheden til at benytte årstidens bedste råvarer og sidst, men ikke mindst, den dybe respekt for værdien i at nyde et måltid sammen med andre mennesker. Denne ånd vil du derfor også kunne mærke, når du sætter dig til bords hos Kompasset.

Nyhavn 65
1051 København K Vis på kort

440 DKK + gebyr

Bestil her Bestil her
luk
Følg os

#DinnerDays