Skipperhuset i Fredensborg
Skipperhuset i Fredensborg
Menu
Skipperhuset i Fredensborg ligger for foden af Esrum Sø, hvor du får første parket til vandet. Stedet er et åndehul, og gæster valfarter gerne hertil langtvejsfra, da man altid er sikret en god oplevelse. Her kan du nyde god mad og godt værtsskab i fredelige omgivelser. Og du kan kombinere besøget med en gåtur forbi Fredensborg Slot og den omkringliggende have.
Til DinnerDays tilbyder Skipperhuset i Fredensborg følgende 3-retters menu:
Forret
Røget fynbolaks med marineret agurk, friskost og parmesancrumble
Hovedret
Stegt unghane med confiteret løg serveret med kartoffelpuré med trøffel og hønsecreme
Dessert
Chokoladetærte med chokoladeganache, solbær og kakaosorbet
Pris 245 kr. pr. person
(Menuprisen og evt. tilkøb tillægges et gebyr)
Tilkøb
Vinmenu
Pris 245 kr. pr. person
OBS
Menuen til DinnerDays er fast, medmindre andet er oplyst. Skal der tages særlige hensyn til allergener, intolerance og særlige ønsker, skal du sørge for at kontakte restauranten for at høre, om dette kan imødekommes, inden du køber billetter.
* Billedet er delt af restauranten, men er ikke nødvendigvis et billede af menuen til DinnerDays.
Om Skipperhuset i Fredensborg
Restaurant Skipperhuset har til huse i Sørup - eller nærmere bestemt i baghaven til Fredensborg slotshave - i en bygning med sin helt egen særegne charme og arkitektur. Her finder du udsigt til skov, natur, Esrum Sø, bådebro og Chaluphus med egen lille havn.
Atmosfæren og stemningen er altafgørende
Restauranten er et åndehul ikke langt fra København. Hvis du trænger til afslapning og en pause fra storbyens stress og jag, så er Restaurant Skipperhuset et oplagt sted at forkæle dig selv og dem du holder af. Her kan du nyde god mad i ro og mag i den gamle fredede bygning. Og kommer du i sommermånederne, er der ligeledes mulighed for at nyde maden, naturen og roen helt ude i vandkanten af en af Danmarks skønneste søer.
Mad, Vin og Værtskab
På Restaurant Skipperhuset bliver du mæt af gastronomi, der bygger på gode lokale råvarer og klassiske teknikker, der tilsammen sikrer en inspirerende spiseoplevelse. Til frokost byder Restaurant Skipperhuset på nutidigt smørrebrød. Alt er lavet fra bunden og er baseret på gode råvarer. Til at skylle hele herligheden ned med, tilbyder Restaurant Skipperhuset kolde fadøl, lokale snaps og et ambitiøst vinkort bestående af saftig naturvin og gode klassikere.
Til aften sætter de tempoet ned, så du kan nyde en luksuriøs madoplevelse med udsigt til solnedgang over søen. Menukortet består af blandet snacks og enkle retter. Det franske bistrokøkken er grundsøjlen i den gastronomiske tilgang - med indspark fra både det nordiske og italienske køkken.
Historisk bådhus
Skipperhuset kan dateres helt tilbage til 1757, hvor Frederik V etablerede chaluphuset og Skipperhuset, som det stadig står i dag. Fredensborg Slot blev bygget som jagtslot for Frederik IV, og danner ofte ramme om store begivenheder i Kongehuset. Regenten benytter slottet om foråret og efteråret, og der bliver afholdt rundvisninger hele juli måned. Fredensborg Slot er faktisk det slot, hvor regentem tilbringer mest tid. Esrum sø er Danmarks reneste og mest vandrige sø, hvor der både er kajakudlejning og rundfart i de store både fra husets nabo, Bådfarten.