Næsten udsolgt
Udsolgt
Jenners Seaside

5,2

1826 anmeldelser

Jenners Seaside

Havnevej 20
2670 Greve Vis på kort

245 DKK + gebyr

Bestil her Bestil her

Jenners Seaside

På Mosede Havn i Greve - næsten helt ude i vandet ligger Jenners Seaside. Et spisested, som byder gæster velkommen året rundt, og hvis menukort består af havfriske retter til enhver smag.

Til DinnerDays tilbyder Jenners Seaside følgende menu:

Forret
Rørt tatar med pecorino, sprød kartoffel og trøffelmayo

Hovedret
Kulmule med ærtepuré, knuste kartofler og chimichurri

Dessert
Æbler med marcipan og vaniljeis
 

Pris 245 kr. pr. person
(Menuprisen og evt. tilkøb tillægges et gebyr)


OBS
Menuen til DinnerDays er fast, medmindre andet er oplyst. Skal der tages særlige hensyn til allergener, intolerance og særlige ønsker, skal du sørge for at kontakte restauranten for at høre, om dette kan imødekommes, inden du køber billetter.

* I tilfælde af skærpede restriktioner fra myndighederne, som forhindrer afholdelsen af DinnerDays, bliver dine billetter naturligvis refunderet.

** Billedet er delt af restauranten, men er ikke nødvendigvis et billede af menuen til DinnerDays.


Om Jenners Seaside

På Mosede Havn i Greve - næsten helt ude i vandet ligger Jenners Seaside. Et spisested, som byder gæster velkommen året rundt, og hvis menukort består af havfriske retter til enhver smag.

 

En helt særlig beliggenhed

Når det siges, at Jenners Seaside ligger “helt ude i vandet”, så er det faktisk helt bogstaveligt. Mosede Havn er nemlig bygget midt ude i Køge Bugt, og den særprægede beliggenhed giver gæster mulighed for at nyde godt af den helt unikke udsigt til både havnemiljø, bølgen blå, horisonten og selve kyststrækningen.

Stedet råder også over en skøn, stor terrasse, som er yderst populær i sommerhalvåret, når vejret indbyder til at nyde maden udenfor. 

 

Frisk fisk fra egen røgeovn

Frokostkortet byder på både kolde og varme retter, som er anrettet smukt på fade. Hos Jenners har de tilmed deres egen røgeovn, hvori de tilbereder fisk i forskellige former. Derudover kan du se frem til friskstegte fiskefileter, sild, hjemmelavede fiskefrikadeller og meget mere. Er du ikke til fisk, så fortvivl ej - menukortet indeholder også muligheder uden fisk, så der er med garanti også noget for dig.

 

Et hav af fristelser

Når dagen går på hæld, og aftenen begynder, vil menuen også ændre sig. Her serverer Jenners Seaside et hav af fristelser, der får mundvandet til at løbe. Et appetitvækkende udvalg af internationale retter i samspil med det klassiske, danske køkken. Lige såvel som til frokost er alle retter kreeret fra bunden med brug af sæsonens aktuelle råvarer.

 

Hyggelige rammer - også til større selskaber

Jenners Seaside råder over to dejlige lokaler, som har plads til selskaber på cirka 25 og 45 personer. De kan også lægges sammen. Er du ved at planlægge barnedåben, konfirmationen eller den næste runde fødselsdag, så kontakt endelig Jenners personale, og så sender de dig gerne deres selskabsmateriale, som tilbyder flere forskellige arrangementspakker. De mødes også gerne over en kop kaffe, så I sammen kan drøfte mulighederne. Velbekomme og på gensyn.

 

Havnevej 20
2670 Greve Vis på kort

245 DKK + gebyr

Bestil her Bestil her
luk
Følg os

#DinnerDays