Ofte stillede spørgsmål
Hvornår er der tilmeldingsfrist?

Tilmeldingsfrist til DinnerDays er medio december. Her skal du have indsendt menu, priser på add-ons, dato og tider. Det er vigtigt, at vi har dette i hænde inden deadline.

Hvornår starter billetsalget?

Billetsalget starter officielt primo januar 2027.

Hvad er menuprisen til DinnerDays?

Gæsterne kan vælge mellem enten en 3-retters menu til 250 kr., 5 serveringer til 350 kr. eller en signaturmenu til 530 kr. Menuprisen vurderes ud fra restaurantens eksisterende menukort og prissætning.

Må jeg selv bestemme min menu?

Du bestemmer hvilken menu, du gerne vil servere. Det er dog vigtigt, at antallet af retter/serveringer svarer til en besparelse på mindst 20 % af restaurantens menupris, og er repræsentativ for dit menukort. Hvis du har brug for hjælp til din menu, så kontakt os på sales@dinnerbooking.com eller telefon +45 78 70 36 34.

Hvad koster det at deltage i DinnerDays?

Det er gratis at deltage i DinnerDays, men du skal være DinnerBooking-kunde. Dertil vil du blive opkrævet 15 kr. pr. solgt menu, som går til eventopsætning og markedsføring.

Hvad betaler gæsten?

Gæsten betaler et gebyr på 25 kr. desuagtet menuprisen og tilføjet add-ons.

Hvornår skal jeg indsende menu?

Du skal indsende din menu, priser på add-ons, dato og tider senest medio december. Det er vigtigt, at vi har dette i hænde inden deadline, da vi har en masse forberedelse, inden billetsalget starter primo januar 2027.

Er det muligt at annullere en billet?

Du kan altid annullere og refundere billetter, indtil bookingens originale ankomsttid og dato. Det gør du via din brugerprofil på DinnerBooking.com. Bemærk: Det er din opgave at informere gæsten, hvis en billet annulleres. DinnerBooking annullerer ikke billetter.

Hvorfor kan jeg ikke få det totale beløb for salg, som jeg modtager pr. mail, til at stemme overens med antal solgte billetter og totalt overført beløb?

Beløbet i mailen er baseret på det totale antal enheder, som du har solgt. Hvis du fx har solgt tilkøb til din menu, regnes hvert enkelt tilkøb som en salgsenhed ligesom med de egentlige billetter.

Hvornår får gæsten pengene refunderet, såfremt en billet bliver annulleret?

Dette kommer an på hvilket kort, der er brugt til betaling. Med VISA-betalinger er det som regel dagen efter. Ved MasterCard-betalinger kan det tage længere tid, da MasterCard-konti ofte opgøres én gang om måneden.

Hvilken konto udbetales pengene til?

Vi udbetaler som udgangspunkt til din NemKonto, medmindre andet er aftalt.

Kan jeg få udbetalt pengene til en anden konto end min NemKonto?

Udbetalingen kan godt ske til anden konto end din NemKonto, men der skal i så fald forelægge en bankvalidering. I den forbindelse vil der forekomme et gebyr på 450 kr. for oprettelse af det nye kontonr. Hvis du har spørgsmål, så skriv til support@dinnerbooking.com.

Hvordan præsenteres menuen på dinnerdays.com?

Det er marketingteamet hos DinnerBooking, som sørger for at menu præsenteres korrekt og tilsvarende med de andre menuer på sitet. Det betyder derfor også, at der vil blive ændret tekst, font og potentielt billede, sådan at menuen præsenteres bedst muligt for gæsten. Her er det påkrævet, at alle menuer har en beskrivelse.

Kan jeg præsentere min menu på engelsk?

Menuerne på dinnerdays.com bliver præsenteret på dansk. Det er af hensyn til restauranternes egne profiltekster, som også står på dansk og for at bevare et ensartet udtryk på hele hjemmesiden.

Må jeg ændre i min menu?

Du kan ikke ændre i din menu, når først billetsalget er gået i gang til DinnerDays. Det er af hensyn til de gæster, som allerede har købt billet. Hvis der alligevel opstår problemer med den menu, som du havde planlagt, så kan du skrive til support@dinnerbooking.com.

Skal der være et billede på mit event?

For at få dit event live på dinnerdays.com, er det vigtigt, at du deler et billede med os. Billeder kan sendes til support@dinnerbooking.com. Det kan enten være af mad eller af din indretning. Det vigtigste er, at billedet vækker gæsternes appetit. Det er marketingteamet i DinnerBooking som vurderer kvaliteten af dit billede.

Hvordan kommer jeg i kontakt med jeres marketingteam?

Hvis du har spørgsmål til markedsføringen af DinnerDays, så er du velkommen til at kontakte vores marketingansvarlige på marketing@dinnerbooking.com eller tlf.: +45 32 55 50 48.