Vestergade 5
5300 Kerteminde Vis på kort

215 DKK + gebyr

5,2

130 anmeldelser

Bestil her Bestil her

Menu

Phi Phi er Kertemindes nye portal til Asien. På restauranten kan du opleve essensen af Thailand og Vietnam, hvor nogle af de absolut bedste retter fra begge nationer bliver serveret.

Til DinnerDays tilbyder Phi Phi følgende menu:

Forret
Krydret hummerbisque med rejer, galanga, limeblade, koriander, cherrytomater, svampe og chili

Hovedret
Pad Ga Pow - Thailandsk klassisk svinekød i østers-soyasauce med basilikum og sukkerærter. Serveres med jasminris

Dessert
Key lime pie (cheesecake) med yuzu, bær og mynte

Pris 215 kr.  pr. person 
(Menuprisen og evt. tilkøb tillægges et gebyr) 
 

Tilkøb
Bobler og snacks
100 kr. pr. person

Vinmenu
169 kr. pr. person


OBS 
Menuen til DinnerDays er fast, medmindre andet er oplyst. Skal der tages særlige hensyn til allergener, intolerance og særlige ønsker, skal du sørge for at kontakte restauranten for at høre, om dette kan imødekommes, inden du køber billetter. 
 
* I tilfælde af skærpede restriktioner fra myndighederne, som forhindrer afholdelsen af DinnerDays, bliver dine billetter naturligvis refunderet.

** Billedet er delt af restauranten, men er ikke nødvendigvis et billede af menuen til DinnerDays.


Om Phi Phi

Har du rejsefeber, så er der gode nyheder. Du skal nemlig ikke længere end til Vestergade 5 i Kerteminde for at opleve essensen af Thailand og Vietnam. Her står Restaurant Phi Phi bag nogle af de absolut bedste retter fra begge nationer.

 

Autentisk asien i Kerteminde

Restaurant Phi Phi drives af to dedikerede mennesker med masser af kreativitet og gode opskrifter på hjerte: Phong Thanh og Louise Andreasen. Sammen glæder de sig hver dag til at byde sultne gæster ind til et menukort spækket med farver og skønne smage, som er baseret på friske råvarer.

De to havde en drøm om at åbne en autentisk asiatisk restaurant i Kerteminde. Det var nemlig lige præcis, hvad byen stod og manglede.
 

Skabertrang, kvalitet og god service

Phong kom til Danmark i 1991 sammen med sin far, hvorefter de bosatte sig i Assens. Senere kom han i kokkelære på det anerkendte Falsked Kro under ingen ringere end Jean Louis Lieffroy og Patrik Lieffroy. Phong har senere også uddannet sig til sushikok oveni, og han er manden bag Aiko Sushi og det vietnamesiske streetfood-koncept Me – Mother’s Street Food i Odense.

Phong har en ukuelig skabertrang, som kommer til udtryk i alt, hvad han rører ved, og han går til opgaven med en kompromisløs holdning til kvalitet og god service.

 

En passion for østen

Foruden Phi Phi så driver Louise Andreasen møbelvirksomheden Sika-Design, der har fabrik i Indonesien. Gennem sine mange rejser til Asien udviklede Louise en stor begejstring for det asiatiske køkken og design. Louise har indrettet Phi Phi's lokaler med fine rattan-stole, flettede lamper og levende lys, så du er sikret en hyggelig oplevelse.

Foruden et stort fokus på dejlig mad af høj kvalitet, drives Restaurant Phi Phi ud fra bæredygtige principper, der spænder lige fra indretning til råvarer og emballage.

luk

#dinnerdays