Stationspladsen 2
8340 Malling Vis på kort

400 DKK + gebyr

5,5

717 anmeldelser

Bestil her Bestil her

Menu

Malling Kro ligger en smuttur fra Aarhus. Her bydes du indenfor i familiære rammer med høje ambitioner, når værtsparret Rune og Tina Aaby går i køkkenet for at kreere en helstøbt menu til din aften. Maden smager af meget og vinen af mere. Det er bestemt køreturen værd. 

Til DinnerDays tilbyder Malling Kro følgende menu:  

1. Servering
Jordskokkesuppe Syltede, bagte, friterede jordskokker

2. Servering
Saltbagt havkat Kål i flere farver og urtesauce

3. Servering
Oksefilet Beder fra Samsø i variation og sauce bordelaise

4. Servering
Chokoladekage Passion, gelé og vaniljeis

Pris 400 kr. pr. person 
(Menuprisen og evt. tilkøb tillægges et gebyr) 


Tilkøb
Kaviar & blinis samt champagne:
225 kr.

Vinmenu af 4 glas:
350 kr.



OBS 
Menuen til DinnerDays er fast, medmindre andet er oplyst. Skal der tages særlige hensyn til allergener, intolerance og særlige ønsker, skal du sørge for at kontakte restauranten for at høre, om dette kan imødekommes, inden du køber billetter. 
 
* I tilfælde af skærpede restriktioner fra myndighederne, som forhindrer afholdelsen af DinnerDays, bliver dine billetter naturligvis refunderet.

** Billedet er delt af restauranten, men er ikke nødvendigvis et billede af menuen til DinnerDays.


Om Malling Kro

Jernbanen i Malling kom med et helt nyt gæstgiveri i året 1884. Siden da har stedet fungeret som kro, og selvom ejerne er skiftet flere gange gennem tiderne, er stedets ånd den samme, som den altid har været. Et varmt og hyggeligt sted, hvor maden smager af meget, og vinen smager af mere.


Familiære rammer

Januar 2021 har endnu engang budt nye kræfter velkommen til Malling Kro, hvis lokaler er blevet nænsomt renoveret i stil med stedets aura. Det nye værtspar hedder Tina og Rune Aaby, og sammen med deres personale står de klar til at tage imod jer her, i Aarhus’ dejligste krostue. Her vil de familiære rammer og den gode stemning med ét smitte af på de besøgende gæster, for Malling Kro er et rummeligt sted, hvor du og din nabo begge kan føle sig hjemme i stuerne.


Simpel gastronomi og unikt vinkort

Hos Malling Kro er ambitionerne høje, og køkkenet kører efter et dogme, der hedder, at mad skal være simpelt, lokalt funderet og fuld og smag. Ofte er det nemlig en større udfordring at skære helt ind til benet, men på den måde får I det hele med. Sådan er det også her, og sætter I jer til bords i restauranten, vil der blive sørget godt for jer, så I ikke mangler det mindste.

Hos Malling Kro har vin i mange år spillet en stor rolle, og det gør den stadigvæk. Huset råder over en stor vinkælder, som byder på mange gode flasker, gamle årgange og spændende historier, som knytter sig til de forskellige vine.


Overnatninger og kultur

Udover at have en dejlig restaurant fungerer Malling Kro til dagligt også som et lille, hyggeligt hotel. Der er i alt otte værelser, som alle er forskellige og ligger på husets førstesal. Også her er der blevet renoveret, og værelserne fremstår både indbydende og rummelige.

Malling Kro er beliggende i det skønne Aarhus, og området lige omkring kroen er fyldt med berigende oplevelser af både den kulturelle og naturlige slags. Mindre en blot fire kilometer fra kroen ligger nogle af Danmarks bedste badestrande og ikke mindst det unikke Moesgaard Museum, som ligger omringet af grønne skove. Der er altså masser af oplevelser at kombinere med dit besøg på Malling Kro.

luk

#dinnerdays