Næsten udsolgt
Udsolgt
Skovmøllen Ø

5,2

100 anmeldelser

Skovmøllen Ø

Irma Pedersens Gade 180 C
8000 Aarhus C Vis på kort

245 DKK + gebyr

Bestil her Bestil her

Skovmøllen Ø

Skovmøllen Ø ligger ned til vandet på Aarhus Ø. Her er maden serveret med omtanke og omhu og med fokus på det lokale islæt. Restaurantens unikke arkitektur med masser af grønne planter skaber en helt særlig stemning. 

Til DinnerDays tilbyder Skovmøllen Ø følgende 3-retters menu:

Forret
Rimmet lyssej med kærnemælkssauce, dildsyltet æble og ørredrogn

Hovedret
Kalvefilet med stegt spidskål og svampe, selleripuré, pebersauce fyldt med syltet peberkorn samt Pommes Rôsti

Dessert
Gammeldaws æblekage
Æblekompot, æblekagerasp, pannacotta med tonka samt æblesorbet


Pris 245 kr. pr. person
(Menuprisen og evt. tilkøb tillægges et gebyr)



 

OBS
Menuen til DinnerDays er fast, medmindre andet er oplyst. Skal der tages særlige hensyn til allergener, intolerance og særlige ønsker, skal du sørge for at kontakte restauranten for at høre, om dette kan imødekommes, inden du køber billetter.

* Billedet er delt af restauranten, men er ikke nødvendigvis et billede af menuen til DinnerDays.


Om Skovmøllen Ø

Den gode mad og særlige stemning fra Skovmøllen ved Moesgaard kan du nu også opleve helt ned til vandet på Aarhus Ø.

I december 2023 åbnede Skovmøllens stiftere en ny restaurant på Aarhus Ø, og de har taget alt det gode fra Moesgaard med sig.

Den gode madoplevelse fra Skovmøllen ved Moesgaard

Holdet bag den 200 år gamle Skovmølle ved Moesgaard råder i dag over flere forskellige lokationer, som alle tager udgangspunkt i en stærk fælleskabskultur og passion for god kvalitet. Den gode mad og dejlige atmosfære, som man kender fra Skovmøllen, er altså kommet lidt tættere på Aarhus hos Skovmøllen Ø. Maden, der bliver serveret, er lokal, bæredygtig og udvalgt med omhu og blik for detaljen. Sæsonbetonede råvarer spiller en central rolle i køkkenet, og det betyder, at retterne udskiftes og udvikles i takt med, at årstiderne erstatter hinanden.

Favoritter på menuen

Til frokost kan du vælge mellem forskellige kolde og lune anretninger og tallerkener, blandt andet smørrebrød med tidens bedste topping. Der er også en række lækre desserter at vælge imellem og Skovmøllens berømte varme chokolade med flødeskum har også fundet vej til menukortet. Spiser du hos Skovmøllen Ø til aften kan du se frem til både franske delikatesser som rørt tatar og den italienske pasta gnocchi, men også klassikere fra det mere nordiske køkken og danske oste. Selvom der er langt større fokus på kvalitet end kvantitet, rummer menukortet lidt for enhver smag.

Oplagt til livets små og store fejringer

Restaurantens arkitektur med stråtag, træ- og drivhus skaber en særligt dejlig stemning og med lokation helt ned til vandet på Irma Pedersens Gade, er der garanti for hygge her på stedet. Det er uanset om du blot skal skåle i et koldt glas vin eller nyde en middag med én du elsker. Skovmøllen Øs lokaler er også ideelle til runde fødselsdage, barnedåb og lignende, for der er nemlig tænkt over hver detalje fra tæpperne på gulvet til malerierne på væggene.

 

Irma Pedersens Gade 180 C
8000 Aarhus C Vis på kort

245 DKK + gebyr

Bestil her Bestil her
luk
Følg os

#DinnerDays