Næsten udsolgt
Udsolgt
Matto Trattoria

5,1

274 anmeldelser

Matto Trattoria

Holmbladsgade 70e
2300 København S Vis på kort

245 DKK + gebyr

Bestil her Bestil her

Matto Trattoria

Skal det være ægte italiensk til DinnerDays, så spis ved Matto Trattoria. En italiensk familieejet restaurant, der har lavet frisk pasta, sprøde pizzaer og lækker antipasti i mere end tyve år, men som for nyligt har rykket adressen til Holmbladsgade på Amager. 
 
Til DinnerDays tilbyder Matto Trattoria følgende menu: 

Forret
3 antipasti til deling til 2 gæster
'Carpaccio Cervo Rosso'
Tyndskåret kronvildt med rucola, trøffelolie og flager af Grana Padano
'Crema Piselli'
Frisk creme på ærter, stegte løg, hvidløgsekstrakt og frisk ricotta
Håndskåret charcuteri

Hovedret 
Tagliatelle i sovs af portobellosvampe med strimler af kronvildt, Grana Padano, flagesalt og ekstra jomfru olivenolie

Dessert
Tiramisu med strejf af amaretto
 

Pris 245 kr. pr. person
(Menuprisen og evt. tilkøb tillægges et gebyr)


OBS
Menuen til DinnerDays er fast, medmindre andet er oplyst. Skal der tages særlige hensyn til allergener, intolerance og særlige ønsker, skal du sørge for at kontakte restauranten for at høre, om dette kan imødekommes, inden du køber billetter.

* I tilfælde af skærpede restriktioner fra myndighederne, som forhindrer afholdelsen af DinnerDays, bliver dine billetter naturligvis refunderet.

** Billedet er delt af restauranten, men er ikke nødvendigvis et billede af menuen til DinnerDays.


Om Matto Trattoria

I foråret 2021 blev Københavns Manhatten beriget med et ægte italiensk trattoria. Matto Trattoria er navnet på Amagers helt egen italiener, som byder på lidt af hvert indenfor sin genre.


Ægte italiensk restaurant i Holmbladsgadekvarteret

I et af de ældste huse i Holmbladsgadekvarteret ligger et fredet to-etagers hus, der er totalrenoveret af Mogens DeLinde med flair for både kvalitet og autenticitet. Her byder Matto Trattoria gæster velkommen i deres ægte italienske restaurant, som ovenikøbet også rummer sit helt eget orangeri på toppen. Når vejret viser sig fra sin gode side, er det muligt at tage plads udendøre, hvor der er omkring 20 siddepladser i læ for vind, men med fuld sol. Når du sidder her, er det næsten som at være i støvlelandet selv med den tørre varme, de brændte farver og masser af skønne smagsoplevelser.


Pizza, frisk pasta og antipasti på menuen

Som du sikkert allerede har gættet, er det ikke kun omgivelserne, der efterlader et virkelighedsnært billede af Italien. Det gør menukortet i høj grad også. Det byder på masser af velkendte klassikere som Pizza a la Romana - dem med de sprøde, tynde bunde, frisk pasta og antipasti. Kortet byder også på brunch for de morgenfriske fra kl. 11 i hverdagene og 10 i weekenden. Selvfølgelig tilbyder Matto Trattoria også et bredt udvalg af italienske vine samt lækre cocktials og kaffe.


Familieejet restaurant

Matto Trattoria er et familiedrevet foretagende, og de har mere end tyve års erfaring i branchen med italienske restauranter. Her har de sørget for, at køkkenet dirigeres af italienere, der sikrer den autentiske smagsoplevelse. Indretningen er rustik præget af rå murstensvægge, brede plankegulve og fremhævede træspir og søjler. Der er ligeledes et åbent køkken og separat indgang til takeaway afdelingen, hvis du foretrækker at nyde maden hjemme. Matto Trattoria har åbent alle dage fra 11 til 00, så er du til en late night dinner, er der rig mulighed for at spise lige så sent som i syden.

Holmbladsgade 70e
2300 København S Vis på kort

245 DKK + gebyr

Bestil her Bestil her
luk
Følg os

#DinnerDays