Allegade 24 A
2000 Frederiksberg Vis på kort

400 DKK + gebyr

5,3

1590 anmeldelser

Bestil her Bestil her

Menu

Til DinnerDays tilbyder Ewalds Brasserie følgende menu:  

Forret 
Hummer med bearnaise, spinat og tomat

Hovedret 
Peberbøf af oksemørbrad med padrons, løg og sprøde kartofler

Dessert 
Creme brulé med sorbet

Pris 400 kr. pr. person 
(Menuprisen og evt. tilkøb tillægges et gebyr) 

 
OBS 
Menuen til DinnerDays er fast, medmindre andet er oplyst. Skal der tages særlige hensyn til allergener, intolerance og særlige ønsker, skal du sørge for at kontakte restauranten for at høre, om dette kan imødekommes, inden du køber billetter. 
 
* I tilfælde af skærpede restriktioner fra myndighederne, som forhindrer afholdelsen af DinnerDays, bliver dine billetter naturligvis refunderet.  

**Billedet er delt af restauranten, men er ikke et billede af menuen til DinnerDays.


Om Ewalds Brasserie

Hos EWALDS finder du et strejf af Frankrig på det mondæne Frederiksberg. EWALDS er dit lokale sted i form af et fransk brasserie i hjertet af Frederiksberg, hvor hyggen og det gode måltid mad er i højsædet. Bag EWALDS står Søren Ewald Fossum, som er udlært kok fra Le Sommelier.

 

Fransk brasserie-tradition

Køkkenet på EWALDS er funderet i den franske brasserie-tradition. Det betyder, at aftenkortet byder på retter som rørt tatar, dampede blåmuslinger og en god steak eller hummer med sauce bearnaise. De franske klassikere suppleres af snack-retter som rillette, kroketter og vafler med serranoskinke, som er inspireret af Sørens tid som kok på Rasmus Oubæks restaurant Gorilla. Vinene kommer fra Catching Wines, og vinkortet er udvalgt i fællesskab med Cédric Henri Kragh.

 

Fra slagterlærling til stjernekok

Søren Ewald Fossum er født og opvokset på Frederiksberg og startede sin karriere som slagterlærling og sidenhen slagter i familievirksomheden Slagter Lund, der er grundlagt af Sørens morfar og i dag drives af Sørens fætter. Søren blev efterfølgende udlært som kok og har haft sin læretid på blandt andet MASH og Le Sommelier i Bredgade, efterfulgt af en årrække som kok på Rasmus Oubæks Gorilla og JAGGER. Søren har senest været køkkenchef på Bistro Central i indre by.

 

Frokost, aften og weekendbrunch

Ewalds Brasserie har åbent til frokost og aften, og i weekenden kan du også give dig i kast med en overdådig brunch med alt det gode. Røget laks, stegte pølser, skyr med sæsonens aktuelle bær og crumble og meget mere.

 

Teatermenu

Frederiksberg bugner af kultur, skønne teatre, og oplevelser venter lige rundt om hjørnet. En aften i teateret kan med rette kombineres med en god middag på Ewalds Brasserie, så sulten ikke nager under forestillingen. Hos Ewalds har de tilrettelagt en formidabel Teater Menu bestående af 2 eller 3 retter, som skifter jævnligt alt efter sæsonens råvarer.

luk

#dinnerdays