Gråbrødretorv 8
1154 København K Vis på kort

215 DKK + gebyr

4,9

1949 anmeldelser

Bestil her Bestil her

Menu

Til DinnerDays tilbyder Huks Fluks følgende menu:  

Forret 
Straciatella de burrata med pesto og grillet brød

Hovedret 
Pluma de iberico med pimientos de padron og rosmarin jus

Dessert 
Crema catalana

Pris 215 kr. pr. person 
(Menuprisen og evt. tilkøb tillægges et gebyr) 

 
OBS 
Menuen til DinnerDays er fast, medmindre andet er oplyst. Skal der tages særlige hensyn til allergener, intolerance og særlige ønsker, skal du sørge for at kontakte restauranten for at høre, om dette kan imødekommes, inden du køber billetter. 
 
* I tilfælde af skærpede restriktioner fra myndighederne, som forhindrer afholdelsen af DinnerDays, bliver dine billetter naturligvis refunderet.  

**Billedet er en illustration og ikke et direkte billede af anretningen af den skrevne menu


Om Huks Fluks

Huks Fluks er inspireret af sydens livlige bistroer med en uhøjtidelig stemning og muligheden for at nyde et hurtigt måltid af god kvalitet i hyggelige omgivelser når som helst på dagen.

 

Bistro mad af høj kvalitet

Der sættes en stor ære i hurtigt at kunne servere retter af god kvalitet. Menuen består af et udvalg af enkle bistroretter med inspiration fra hovedsageligt de sydeuropæiske køkkener. Den bliver jævnligt skiftet og tilpasses sæsonens udbud af friske råvarer, så du vil hele tiden kunne opleve nye smagsindtryk på tallerkenen, når du vender tilbage til Huks Fluks gang på gang. Husets specialitet er den delikate, spanske sortfodsskinke, Pata Negra, som kommer fra regionen Extremadura i den sydvestlige del af Spanien. Den skønne skinke er altid at finde på menukortet. Vinkortet byder på et bredt sortiment af vine fra Sydeuropa.

 

Rustik og hyggelig indretning

Indretningen er klassisk og enkel, men rummer samtidig rustik og varm atmosfære, som indrammes af de rå vægge. Tag plads ved de charmerende træborde uden dug, og kaster du et blik op, vil du se de langtidsmodnede Pata Negra-skinker, som hænger i loftet. I vinter- og efterårsmånederne, når kulden er værst, har Huks Fluks tændt op i pejsen for at skabe hygge. I foråret og sommermånederne er der mulighed for at nyde stemningen på den store og solrige terrasse på det pulserende Gråbrødretorv.

 

Det oplagte sted til alle lejligheder

Med sin uhyre centrale placering midst i byen er Huks Fluks det perfekte sted at lægge vejen forbi, når du skal mødes med en kær veninde, når du trænger til en kold øl eller en hurtig kop kaffe mellem butikskiggeriet, eller når du er sulten efter den helt store menu til frokost eller aften. Huks Fluks har det hele og mere til, og deres venlige personale står altid klar til at tage imod jer og vise jer på plads.

Er du på udkig efter et sted at fejre en kommende privat begivenhed, er det også muligt at leje Huks Fluks’ lokaler til selskaber. Kontakt personalet for nærmere information, og så kan I sammen finde den rette løsning for jer.

luk

#dinnerdays