Toldbodgade 24-28
1253 København K Vis på kort

215 DKK + gebyr

5,2

3775 anmeldelser

Bestil her Bestil her

Menu

Hos SALT bar & restaurant kan du se frem til moderne danske retter lavet af et prisvindende kokke-team. Restauranten er smukt placeret ud til havnepromenaden, og de frithængende fyrbjælker fortæller historier fra dengang bygningen, var et parkhus.

Til DinnerDays tilbyder SALT bar & restaurant følgende menu:  

Forret
Saltbagt knoldselleri
Røget torskerogn og jabanero 

Hovedret
Stegt Gråsten hane
Stegt kartoffel, ansjos og saltet citron 

Dessert
Bitter chokolade
Solbær og fløde

Pris 215 kr. pr. person 
(Menuprisen og evt. tilkøb tillægges et gebyr) 


Tilkøb
2 glas vin + kaffe/te:
200 kr. pr. person


OBS 
Menuen til DinnerDays er fast, medmindre andet er oplyst. Skal der tages særlige hensyn til allergener, intolerance og særlige ønsker, skal du sørge for at kontakte restauranten for at høre, om dette kan imødekommes, inden du køber billetter. 
 
* I tilfælde af skærpede restriktioner fra myndighederne, som forhindrer afholdelsen af DinnerDays, bliver dine billetter naturligvis refunderet.  

** Billedet er delt af restauranten, men er ikke nødvendigvis et billede af menuen til DinnerDays.


Om SALT Restaurant

Hos restaurant SALT kan du se frem til moderne danske retter fuld af smag og nydelse. SALT har til huse på Admiral Hotel, der er smukt placeret ud til havnepromenaden med Amalienborg som nabo.

Verdensberømt designer

SALT bar & restaurant er indrettet i et gammelt pakhus tilbage fra 1780erne. De slog dørene op i 2003 og er designet af det verdensberømte engelske arkitektfirma Conran & Partners. Store fritliggende fyrbjælker fortæller historier fra dengang bygningen var et parkhus, mens moderne designmøbler bryder den historiske ramme og skaber et kontrastfyldt og stilet udtryk.

Prisvindende køkkenchef

Det er den prisvindende køkkenchef, Rasmus Møller Nielsen, der siden 2004 har stået i spidsen i køkkenet på SALT. Rasmus Møller Nielsen har tidligere været på Pierre André samt ageret souschef på den roste Michelin restaurant Søllerød Kro.

Sammen med hans dedikerede kokketeam på SALT kreerer han velsmagende retter, hvor filosofien bag er, at mad skal være harmonisk og i balance. Det kommer til udtryk på menukortet, hvor retterne balancerer mellem tradition og fornyelse og mellem glæden ved det kendte og udfordringen i at gå nye veje.

Lokale råvarer og inspiration og nær og fjern

Hos SALT er retterne lokalt funderet, men kokke-teamet søger inspirationen fra både nær og fjern. Deres hjerter banker stærkest, når sæsonerne skifter, og de får fornøjelsen af alle de herligheder, som naturen byder på i vores hjørne af verden.

SALT har et stort à la carte kort, hvorfra du kan vælge et enkelt måltid eller selv sammensætte en hel menu. 

3 slags salt

I mange kulturer serverer man salt og brød for gæster som tegn på gæstfrihed og venskab. Det gælder naturligvis også for SALT, hvor de ikke ’blot’ serverer brød og salt men disker op med hele tre luksussalte for gæsterne: Læsø Sydesalt fra Danmark, Guerande Salt fra Frankrig, Maldon Salt fra England. Alle tre salte er fremstillet på grundlag af havvand og anvendes i den daglige madlavning.

luk

#dinnerdays