Vegetar
Næsten udsolgt
Udsolgt
Phi Phi

4,6

888 anmeldelser

Phi Phi

Vestergade 5
5300 Kerteminde Vis på kort

Kun 250 DKK + gebyr

Bestil her Bestil her

Leveret af

Phi Phi

Phi Phi stiller din rejsefeber. Du skal nemlig ikke længere end til Vestergade i Kerteminde for at opleve essensen af Thailand og Vietnam. Her får du de lækreste retter, fyldt med farver og krydret smag. Det er også blevet bemærket af Fyens Stiftstidende i august 2023, som gav dem 5 ud af 6 stjerner i deres anmeldelse.

Til DinnerDays tilbyder Phi Phi følgende 3-retters menu:

Forret
Hummer tom yum suppe m. laks, blåmusling, galanga, limeblade, koriander, cherrytomater & chili

Hovedret 
Chicken Cashew m. kylling, pikant sursød/soyasauce, cashewnødder, peberfrugt, ananas, løg, forårsløg & sesam
Serveres m. jasmin ris

Dessert
Key lime pie på sprød kokosbund, ananas & hasselnødlikør


Vegetarmenu

Forret
Forårsruller m. grøntsager & glasnudler
Serveres m. sursød sauce

Hovedret
Tofu Cashew m. tofu, pikant sursød/soya sauce, cashewnødder, peberfrugt, ananas, løg, forårsløg & sesam
Serveres m. jasminris 

Dessert
Key lime pie på sprød kokosbund, ananas & hasselnødlikør

Pris 250 kr. pr. person
(Menuprisen og evt. tilkøb tillægges et gebyr)


Tilkøb
1 flaske vin (Riesling eller Chardonnay)
Pris per flaske DKK 275,-

 

OBS
Menuen til DinnerDays er fast, medmindre andet er oplyst. Skal der tages særlige hensyn til allergener, intolerance og særlige ønsker, skal du sørge for at kontakte restauranten for at høre, om dette kan imødekommes, inden du køber billetter.

* Billedet er delt af restauranten, men er ikke nødvendigvis et billede af menuen til DinnerDays.


Om Phi Phi

Har du rejsefeber, så er der gode nyheder. Du skal nemlig ikke længere end til Vestergade 5 i Kerteminde for at opleve essensen af Thailand og Vietnam. Her står Restaurant Phi Phi bag nogle af de absolut bedste retter fra begge nationer.
 

Autentisk asien i Kerteminde

Restaurant Phi Phi drives af to dedikerede mennesker med masser af kreativitet og gode opskrifter på hjerte: Phong Thanh og Louise Andreasen. Sammen glæder de sig hver dag til at byde sultne gæster ind til et menukort spækket med farver og skønne smage, som er baseret på friske råvarer. De to havde en drøm om at åbne en autentisk asiatisk restaurant i Kerteminde. Det var nemlig lige præcis, hvad byen stod og manglede.
 

Skabertrang, kvalitet og god service

Phong kom til Danmark i 1991 sammen med sin far, hvorefter de bosatte sig i Assens. Senere kom han i kokkelære på det anerkendte Falsked Kro under ingen ringere end Jean Louis Lieffroy og Patrik Lieffroy. Phong har senere også uddannet sig til sushikok oveni, og han er manden bag Aiko Sushi og det vietnamesiske streetfood-koncept Me – Mother’s Street Food i Odense. Phong har en ukuelig skabertrang, som kommer til udtryk i alt, hvad han rører ved, og han går til opgaven med en kompromisløs holdning til kvalitet og god service.
 

En passion for østen

Foruden Phi Phi så driver Louise Andreasen møbelvirksomheden Sika-Design, der har fabrik i Indonesien. Gennem sine mange rejser til Asien udviklede Louise en stor begejstring for det asiatiske køkken og design. Louise har indrettet Phi Phi's lokaler med fine rattan-stole, flettede lamper og levende lys, så du er sikret en hyggelig oplevelse.

Foruden et stort fokus på dejlig mad af høj kvalitet, drives Restaurant Phi Phi ud fra bæredygtige principper, der spænder lige fra indretning til råvarer og emballage.

Vestergade 5
5300 Kerteminde Vis på kort

Kun 250 DKK + gebyr

Bestil her Bestil her

Leveret af

luk
Følg os

#DinnerDays