Næsten udsolgt
Udsolgt
Malling Kro

5,6

65 anmeldelser

Malling Kro

Stationspladsen 2
8340 Malling Vis på kort

440 DKK + gebyr

Bestil her Bestil her

Malling Kro

Malling Kro  ligger en smuttur fra Aarhus. Her bydes du indenfor i familiære rammer med høje ambitioner, hvor maden smager af meget og vinen af mere. Det er bestemt køreturen værd.

Til DinnerDays tilbyder Malling Kro følgende menu:  

1. servering
Fisk- og skaldyrsmosaik med cremet bouillabaisse, safran-aioli, croutoner og urtesalat 

2. servering
Kammusling med græskar, vadouvan, æbler og hasselnødder 

3. servering
Dansk okseryg med beder i variation, lokal kål og sauce bordelaise 

4. servering
Chokolade, karamel, nougat, peanuts og solbær
 

Pris 440 kr. pr. person
(Menuprisen og evt. tilkøb tillægges et gebyr)


Tilvalg
Vinmenu
399 kr. pr. person

Snacks og bobler
149 kr. pr. person


OBS
Menuen til DinnerDays er fast, medmindre andet er oplyst. Skal der tages særlige hensyn til allergener, intolerance og særlige ønsker, skal du sørge for at kontakte restauranten for at høre, om dette kan imødekommes, inden du køber billetter.

* I tilfælde af skærpede restriktioner fra myndighederne, som forhindrer afholdelsen af DinnerDays, bliver dine billetter naturligvis refunderet.

** Billedet er delt af restauranten, men er ikke nødvendigvis et billede af menuen til DinnerDays.


Om Malling Kro

Samtidig med at jernbanen kom til Malling i 1884, åbnede der også et helt nyt gæstgiveri. Siden da har stedet fungeret som kro, og selvom ejerne er skiftet gennem tiderne, er stedets ånd den samme. Et varmt og hyggeligt sted, hvor servicen er hjertelig og hvor maden smager af mere. 


Familiære rammer 

I sommeren 2022 tog Malling Kro imod et nyt værtspar, nemlig køkkenchefen Nikolaj og hans hustru Mie. Relationen til kroen går 10 år tilbage, hvor Nikolaj startede i lære. Efter nogle lærerige år ude, vendte han i 2021 tilbage, og vil sammen med Mie videreføre den hjertevarme og rummelige stemning som mærkes, så snart I kommer ind på kroen.


En kro fuld af sjæl og charme

Malling Kro ligger centralt i den idylliske landsby Malling ved Stationspladsen. Den gamle bygning blev opført i 1884 og emmer derfor af sjæl og historie, der giver stedet en helt bestemt charme. Mange mennesker har i årenes løb været forbi kroen og fået stillet deres sult og tørst, hvilket i dag stadig er muligt. Restauranten har dog sidenhen været igennem en omfattende renovering, der har gjort stedet mere lyst og indbydende med et moderne nordisk look. Når solen skinner er det også muligt at nyde et skønt måltid i den charmerende gårdhave eller på terrassen.


Gastronomi med masser af smag 

Hos Malling Kro handler det gode måltid om passion, og godt håndværk. Simple kompositioner lader de enkelte elementer komme til deres ret, og giver smagsfulde oplevelser. Vi gør en dyd ud af, at lave maden fra bunden og behandle sæsonens råvarer med respekt.  

Vi bestræber os på at have et udvalg af vine som passer til menuen, og så vi sammen med jer hele tiden udvikler og beriger vores sanser og viden.  


Overnatninger og kultur 

Malling Kro har en dejlig restaurant, men er også et lille hyggeligt hotel. Vi har otte værelser på kroen, alle beliggende på husets førstesal og unikke på hver deres måde. Værelserne er alle renoveret, så de fremstår indbydende og danner rammen for et afslappende og hyggeligt ophold.  

Lige overfor Kroen ligger Aarhus Letbane, så man hurtigt kan komme ind til Aarhus, som har en masse at byde på. 

Hvis man er til kulturelle oplevelser, kan et besøg i Den Gamle By, Moesgaard Museum, ARoS Kunstmuseum eller Musikhuset Aarhus måske være noget for jer.  
Hvis man er mere til de naturrige oplevelser, byder området på nogle af Østjyllands bedste badestrande, Marselisborg Dyrehave eller Botanisk Have. Der er derfor rig mulighed for at kombinere dit ophold med oplevelser af enhver art. 

Sammen med vores medarbejdere glæder vi os til at tage imod jer, i kroens flotte og nyrenoverede rammer.

Stationspladsen 2
8340 Malling Vis på kort

440 DKK + gebyr

Bestil her Bestil her
luk
Følg os

#DinnerDays