4,5
172 anmeldelser
Den Røde Cottage
Den Røde Cottage
Menu
Den Røde Cottage ligger placeret lige op af Dyrehaven i en fredet bygning på Strandvejen i Klampenborg. Her serveres der nordisk køkken med fokus på omkringliggende natur, alverdens inspiration og dansk tradition.
Til DinnerDays tilbyder Den Røde Cottage følgende menu:
1. servering
Kardemommebrød m. rørt tatar & syltet sennep, kikærtefritte m. miso & sherryeddike
2. servering
Pocheret æg m. selleri, brunet smørskum & rugbrødschips
3. servering
Ballotine af fisk & musling, porre & skaldyrssauce
4. servering
Okse, græskar & løgsauce m. løgolie
5. servering
Semidried blommer m. grøn anis iscreme & citronkage
Pris 350 kr. pr. person
(Menuprisen og evt. tilkøb tillægges et gebyr)
OBS
Menuen til DinnerDays er fast, medmindre andet er oplyst. Skal der tages særlige hensyn til allergener, intolerance og særlige ønsker, skal du sørge for at kontakte restauranten for at høre, om dette kan imødekommes, inden du køber billetter.
* Billedet er delt af restauranten, men er ikke nødvendigvis et billede af menuen til DinnerDays.
Om Den Røde Cottage
I Taarbæk lige op af Dyrehaven ligger Den Røde Cottage, en fredet bygning på Strandvejen i Klampenborg. Den er tegnet i 1844 af Gottlieb Bindesbøll og blev oprindeligt bygget som kurhus og badeanstalt for hovedstadens bedre borgerskab. I dag er det forpagterparret Rikke og Peter der driver stedet som restaurant. De driver også Den Gule Cottage
Maden og stemningen
Her serveres der nordisk køkken med fokus på omkringliggende natur, alverdens inspiration og dansk tradition. Du kan nyde en hyggelig frokost i selskab med moderne gourmetmad, kreeret af stedets kokke og en fantastisk udsigt til den skønne cottage park. Det er en spiseoplevelse der emmer af nostalgi, romantik, smag og erfaring. Til frokost kan du gå på opdagelse i a la carte kortet. Har du de mindste med på tur så er der altid også en børnemenu at finde.
Middag i idylliske omgivelser
Placeringen smitter naturligt af på menuen, der sammensættes med naturen i fokus og årstidernes udvalg af råvarer. Enkelte råvarer plukkes, høstes og syltes, mens de er i sæson, så de efterfølgende kan bruges i restauranten året rundt. Målet er at give gæsterne nuancerede smagsoplevelser, der matcher den flotte natur omkring. Når vejret tillader det, kan frokosten indtages på den store terrasse, der er åbent i sommerhalvåret eller når vejret tillader det.
Desuden er der rig mulighed for at holde arrangementer både til frokost og aften for maks. 36 personer, samt større festarrangementer i telt på plænen foran.
Når turen går hjem, er der kun 5 minutter til S-toget på Klampenborg Station, og med Dyrehaven og Bellevue som nærmeste naboer er der også mulighed for at forlænge den gode madoplevelse med en tur i det grønne eller en kulturoplevelse. Den Røde Cottage er placeret blot 15 minutter nord for København.